”De spiller jo skide godt – de er helt vildt tjekkede musikere”, var Søs Fengers kommentar da hun kom ned fra scenen efter at have leveret sine populære tekster og musik for et både ungt og middelaldrene publikum.”Men jeg var da lidt nervøse for at møde dem i dag, for måske var jeg lidt for hård ved dem i øvelokalet i går (torsdag red.) Jeg var bange for, at de var sure på mig”, siger hun og givet mig et af sine venlige smil.Men det var ingen sure miner. Alle var i godt humør, omend lidt nervøse og spændte på koncerten.”Det var dejligt at se alle de unge der kunne synge med på mine gamle sange. Og det er noget jeg har mærket det sidste års tid at jeg har fået nye fans. De unge er kommet til efter at jeg har været med i toppen af poppen – og det synes jeg er en stor ære”, fortæller Søs Fenger.Musikerne var ikke i tvivl om at de kunne levere varen, både Tom Lindby og Bo Christensen spiller til daglig med Kim Wagner og har også skrevet ”The song O” fra hans nye CD, sammen med ham. Også Jan Møllervar spændt før koncerten. Han er musiker spiller tit med de gamle kammerater men de senere år har hans liv været på teatret hvor han både skriver og spiller musikken til diverse forestillinger – blandt andet på Randers Egnsteater. Han siger:”De er alle tre gode på hver deres måde og vidt forskellige musikere. Søs (Fenger) er den gamle kærlighed, Kim (Wagner) er den nye, og så er der Rasmus (Thude), der er dejlig befriende. Og man kan da godt tænke ”kan vi spille det” – men det fungerede jo. Han er groovy”.