Randers Kommune har fået besked om, hvor mange flygtninge kommunen skal modtage i 2013. Hvert år fordeles nyankomne flygtninge til Danmark efter et bestemt kvotesystem. I 2013 er kvoten for Region Midtjylland 832 flygtninge, og heraf skal Randers modtage 69. I forhold til i år er der på regionalt niveau tale om en stigning på 12, 6 %, og i Randers er stigningen på 21 %. Kommunes arbejdsmarkedsudvalg får en orientering om tallene i dag.