Randers FC skal møde et Champions League hold under klubbens træningslejr i Tyrkiet fra den 12. til den 21. februar. Der er arrangeret en kamp mod Shakhtar Donetsk fra Ukraine, der vandt deres indledende Champions League pulje foran Juventus, Chelsea og FC Nordsjælland. Når Randers FC møder Shakhtar tirsdag den 19. februar har de spillet den første ottendedelsfinale mod Borussia Dortmund, og er i gang med forberedelserne til returkampen i Tyskland. For Randers FC er træningslejren forberedelse til forårspremieren i Superligaen søndag den 3. marts mod Brøndby.