Nu skal virksomheder i Randers Kommune opleve et mere service- og kundeorienteret miljø hos kommunens forvaltning. Et erhvervsservice team betjener fremover erhvervslivet med alt fra byggesager og tilladelser til etablering og svar på enkeltspørgsmål. Teamet Erhvervsservice består fra start af fire sagsbehandlere med hver deres profil inden for erhvervsområdet. Uanset hvilket spørgsmål en virksomhed ønsker at få afklaret hos Randers Kommune, kan det fremover ske ved henvendelse til Erhvervsservice. Målet er at sætte fokus på virksomheden i dens helhed og levere en høj service og hastighed i sagsbehandlingen.