Et øget fokus på børns sprog skal give børnehavebørn i Favrskov Kommune en bedre sprogforståelse. I alt 12 børnehaver deltager i forskningsprojektet SPELL. Projektet løber over 26 uger, hvor der udvælges 10 bøger, som pædagogerne læser for børnene to gange i forløbet, hvorefter de taler med dem om indholdet. Forældrene læser også de samme bøger med børnene. Inden forløbet sprogtestes børnene, og det sker igen efter de 26 uger. Favrskov Kommune deltager sammen med fem andre kommuner i forskningsprojektet.