En 26-årig mand fra Randers fremstilles i dag i grundlovsforhør. Manden er sigtet for tidligt i morges at have sat ild til overetagen af et hus på Skaldhøjvej nord for Spentrup. Huset, der beboes af en 30-årig mand, dannede i aftes og i nat rammen om en fest, hvori den 26-årige deltog. Hvad der er gået forud på ildspåsættelsen vides endnu ikke, men kort efter klokken 7.00 modtog politiet et alarmopkald om at der var brand i huset. Da brandvæsenet nåede frem havde ilden allerede godt fat, og hele overetagen udbrændte. Ingen personer kom noget til under branden.