Den kriseramte Randers Amtsavis får ny chefredaktør. Avisen, der er gået markant tilbage i oplag og har mistet læsere på nettet som følge af en betalingsmur, siger efter fire år farvel til Turid Fennefoss Nielsen. Hun forlader avisen 1. oktober for at blive chefredaktør hos Nordjyske Medier. Ny chefredaktør bliver den 44-årige Axel Præstmark, der har været på avisen i 19 år.