Siden 2011 er der sparet 121,8 mio. kr. på vuggestuer og børnehaver i Randers Kommune. Derfor er der i dag gennemsnitligt 14 børn pr. voksen i en børnehave og 7 børn pr. voksen i en vuggestue. BUPL’s tidsundersøgelser blandt pædagogerne i Randers viser skræmende resultater. Tit og ofte og i længere tid ad gangen på en helt almindelig arbejdsuge finder pædagoger sig selv alene med grupper af børn på over 20! Dansk og international forskning dokumenterer, at hvis der er flere end 7 børn pr. voksen i en børnehave og mere end 3-4 børn pr. voksen i en vuggestue, er det farligt for børnenes personlighedsudvikling. Samtidig er alle vuggestuer og børnehaver sammenlagt til fem store dagtilbud. Det er Danmarks absolut største. Konsekvensen er mindre nær-ledelse, meget mere administration og bureaukrati, og forældrebestyrelserne er alt for langt væk fra børnenes hverdag.Velfærdslisten vil:1. Styrke normeringen med ansættelse af 40 fuldtidspædagoger og indføre kommunale minimumsnormeringer.2. Alle børn, uanset hvor de tilfældigvis får plads i et dagtilbud, skal have samme muligheder som de øvrige børn. Derfor vil vi ændre tildelingsmodellen.3. Strukturen og organiseringen på daginstitutionsområdet skal genoprettes, så den nære ledelse og forældrebestyrelserne bevarer den lokale forankring i nærområdet.4. Åbningstiderne skal matche det fleksible arbejdsmarked igennem udvidet samarbejde med dagplejen.Velfærdslisten vil ikke gå til valg på urealiserbart valgflæsk og foreslå antallet af pædagoger tilbage til eksempelvis 2010-niveau. Det er der nemlig ikke penge til på én gang. Vi ved godt, at 40 ekstra fuldtidspædagoger kun er et skridt på vejen – men der er råd til det i dag! Der er nemlig penge i kommunens budget til kernevelfærd. Men vi er nødt til at vælge imellem velfærd eller prestigeprojekter. Økonomien rækker ikke til det hele for tiden. I Velfærdslisten vælger vi velfærd, og vi vil styrke børneområdet med 12 millioner kroner til bedre normeringer. Hvad vælger du – velfærd eller prestigeprojekter?Jesper KraghKandidat for VelfærdslistenRypevej 78930 Randers NØ