En mand gik natten til lørdag amok på et diskotek i Grenaa. Det skete kort før klokken to, da manden var involveret i et mindre slagsmål på diskoteket, oplyser lokalpolitiet. Tre personer – to ansatte og en gæst – der forsøgte at standse slagsmålet blev derefter angrebet med flasker af den ophidsede mand. De pådrog sig flænger og smerter, men kom ellers ikke noget til. Overfaldsmanden er stadig på fri fod, men politiet ved hvem han er og hele episoden er optaget på overvågningskamera.