Kattegatkomitéen med stærke østjyske rødder, der arbejder for en fast bro-forbindelse mellem Østjylland og Sjælland, bruger folketingvalget til at påvirke politikerne. Komiteen udsender lige nu valgmateriale til kandidaterne til folketingsvalget, for at få sat fokus på Kattegatforbindelsen allerede i valgkampen. I valgkampagnen bliver den betydning for vækst og udvikling, komiteen mener at en fast Kattegatforbindelse vil have for Danmark, beskrevet for folketingskandidaterne. Kattegatkomiteen tæller medlemmer blandt lokalpolitikere, borgmestre, erhvervsfolk og organisationer i både Aarhus-området, Norddjurs og Favrskov kommuner samt andre dele af Østjylland og Sjælland.