Norddjurs Kommune og Skanderborg Kommune har netop fået bevilget 5, 5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til et fælles kompetenceudviklingsprojekt. Projektet skal styrke inklusionen i skolerne og skabe øget læring og trivsel hos alle børn. Og der sættes særligt fokus på de elever, som folkeskolen kan have særlige udfordringer med at inkludere. Projektet gennemføres i samarbejde med den internationalt anerkendte forsker John Hattie fra University of Melbourne i Australien.