Trods svingende sommervejr er Djurs Sommerland populær som aldrig før. Indtil nu har næsten 500.000 gæster besøgt Djurs Sommerland i år, og samtidig har over 60.000 gæster købt Sæsonkort. For hele 2015 har forlystelsesparken forhåbninger om at slå besøgsrekorden på 752.000 gæster fra 2013. Væksten skyldes især årets store nyhed Bondegårdsland med 10 nye forlystelser, fremgår det af en pressemeddelelse.