Igen i år uddeler Integrationsrådet i Mariagerfjord Kommune en Integrationspris. Prisen er et skulderklap til en person, en virksomhed eller en forening, der i årets løb har gjort en særlig indsats i forhold til integration. Frem til 8. september er der mulighed for at nominere en kandidat, og prisen uddeles fredag den 25. september i Medborgerhuset Hobro. Ved samme lejlighed byder Integrationsrådet velkommen til de nye borgere, der er flyttet til Mariagerfjord Kommune.