Social- og Indenrigsministeriet går nu ind i sagen om skolelukninger i Randers Kommune. I maj sidste år klagede Beboerlisten og Velfærdslisten over, at de var blevet nægtet indsigt i power point-slides om skolelukningerne. I maj i år udtalte Statsforvaltningen så at kommunens fremgangsmåde var lovlig, men hvis power point-slidesene blev printet ud og givet til nogle byrådsmedlemmer og herefter indsamlet igen, så var Statsforvaltningen “mest tilbøjelig til at antage, at materialet vil være omfattet af kommunestyrelseslovens § 9, stk. 1” . Og nu er Social- og Indenrigsministeriet så gået ind i sagen og har bedt Statsforvaltningen om at forklare sig.