Nu er også Syddjurs Kommune kommet i hus med budgettet for de kommende år. Bag budgetforliget står alle partier undtagen Dansk Folkeparti og løsgænger Anette Quist Busk. I forliget lægges der vægt på, at der fortsat kan leveres serviceydelser af høj kvalitet, samtidig med at kommunens drift justeres og tilpasses. Det skriver forligspartierne i en pressemeddelelse. I forliget er der fundet penge til blandt andet udbygning af plejeboliger i Rønde og Kolind, renovering af Marienhoffskolen, og en ny daginstitution i Knebel.