Krydset Gl. Grenåvej/ Virkevangen i Assentoft skal ombygges til en rundkørsel hurtigst muligt. Der er kommet mere trafik på Virkevangen efter åbningen af den sydlige omfartsvej, og som følge heraf har politiet registreret seks uheld i krydset. Alle uheld er sket fordi, sidevejstrafikanter ikke overholder deres vigepligt for trafikanter på Gl. Grenåvej. Det indstilles nu at der allerede i år gives en anlægsbevilling på 4, 5 millioner kroner så krydset kan ombygges.