Hjemmeboende pensionister i Norddjurs Kommune, der skal tilbringe juleaften alene, får i år muligheden for hyggeligt fællesskab med andre på et af kommunens plejecentre. De enkelte plejecentre tager imod de borgere, der ikke har pårørende eller andre at være sammen med juleaften. Norddjurs Kommune ønsker at lægge vægt på, at ingen skal være alene denne aften. Tilbuddet på plejecentrene er, at man er sammen med beboere i en bo-enhed og indgår i fællesskabet og de traditioner, der er på plejecentret.