Lørdag 12. marts arrangerer Randers Bibliotek bustur til krimimessen i Horsens. Deltagerne kan glæde sig til en hel dag i krimiernes verden med transport til og fra gerningsstedet
 
Efter stor succes med at arrangere bustur til bogmessen i København, byder Randers Bibliotek nu på bustur til krimimessen i Horsens. Bussen afgår fra Randers Bibliotek klokken 8.45, så deltagerne kan være med fra messens start klokken 10. På messen kan man søge inspiration, møde forfatterne, høre interviews og meget mere – alt sammen i selskab med andre krimielskere.
Krimimessen slutter klokken 17, hvorefter bussen kører retur til Randers.
Billetterne kan købes nu på www.randersbib.dk.