Museum Østjylland byder velkommen til en ny udstilling, fotoudstillingen ”Jagten på de forsvundne borge” – frem til 21. februar i Kulturhuset
Gennem 2014 har fotograf Peter Helles Eriksen fulgt pilotprojektet til formidlingsprojektet ”Middelalderborge i Region Midtjylland”. Det er mundet ud i fotoudstillingen ”Jagten på de forsvundne borge”, der giver et indblik i et usædvanligt samarbejde mellem ti arkæologiske museer.
Bag pilotprojektet til projekt ”Middelalderborge i Region Midtjylland” står regionens ti arkæologiske museer. I 2014 har de i fællesskab lavet omfattende undersøgelser af 11 spændende borganlæg i regionen for at indsamle og formidle ny viden om kendte og ukendte middelalderborge.
 
I luften, på jorden og under jorden