I dag kommer forsvareren med sin procedure ved retten i Randers i det, der er kaldt Danmarks største pædofilisag. Derefter er det op til domsmandsretten at uddele straffen, der formentlig vil falde den 4. marts. Efter knap 20 retsmøder, vil dommer og lægdommer i eftermiddag trække sig tilbage i sagen mod den 48-årige mand, der er tiltalt for seksuelle overgreb på sin vens børn og for at være en del af et af verdens største pædofile netværk.