Hobrovej nord for Randers måtte i aftes lukkes for trafik, efter at en flok heste var sluppet ud fra en indhegning. To af hestene blev påkørt af samme bil. Bilen blev ført af en 70-årig mand, der efterfølgende blev kørt til tjek på skadestuen. Han var dog ikke kommet noget alvorligt til. Derudover måtte politifolk indfange et større antal heste før vejen igen kunne åbnes for trafik. I mellemtiden blev trafikken ledt op på motorvejen på strækningen fra Randers Nord til Purhus.