En 3. g klasse fra Paderup Gymnasium er lige nu på studietur i Brüssel – og grundet de frygtelige terrorangreb har man valgt at tage bus hjem i morgen tidlige, onsdag, i stedet for at flyve hjem i morgen aften
 
Klasselærer Mikael Firling Mouritsen medlem af Randers Byråd er i øjeblikket med sin gymnasieklasse i Brüssel hvor der i dag tirsdag har været tre bombeangreb. Han oplyser at alle har det godt og at man opholder sig indendøre på hotellet efter myndighedernes anvisninger.
“De har bedt os om at blive indenfor og et synes vi også er det sikreste for eleverne”, siger han i en direkte telefon fra Brüssel tirsdag lige over middag.
Klassen har været i Brüssel siden lørdag og det var planen at de alligevel skulle hjem i morgen onsdag.
“Men lige nu har vi indstillet hele det faglige program. Vi skulle have besøgt EUs besøgscenter her i dag, men det er blevet aflyst”, fortæller han. Eleverne og lærerne er i god behold og ifølge Mikael Firling Mouritsen tager eleverne det roligt.
“Jeg vil vurdere at de alle håndterer det flot, men selvfølgelig er vi alle mærket af situationen”, siger han.
Det vigtigste lige nu er at få eleverne til at føles sig sikre og det gør vi ved at følge myndighedernes anvisninger”, fortæller byrådsmedlemmet fra Randers.
Alle elever og lærer fra Randers skulle være med fly hjem i morgen aften men har valgt at få en dansk bus til at afhente dem i morgen tidlig.
“VI skal ikke ud i en lufthavn der lige har været ramt af bomber 24 timer forinden, og det er jo heller ikke sikkert at den er åbent i morgen. Så føler jeg det mere sikkert at køre med en dansk bus hjem på motorvejen”, fortæller han.
Han håber ikke at begivenhederne får konsekvenser for fremtidige rejser på gymnasiet.
“Så har terroristerne jo vundet. Men det er jo noget som ledelsen på Paderup Gymnasium skal tage stilling til. Men jeg håber da at også i fremtiden at eleverne vil få mulighed for at opleve Europa. For det er jo rigtigt at dette her kunne være sket hvilket som helst sted”, siger Mikael Firling Mouritsen.