På Mariagerfjord Gymnasium har 3.i fået besøg af 12 elever og tre lærere fra Brevard High School, som de besøgte forrige år, oplyser Nordjyske. Gæsterne havde set både Stockholm og København, inden de landede i Hobro ved middagstid 2. påskedag. De er nu blevet privat indkvarteret hos elever fra 3.i, og der venter dem nogle begivenhedsrige dage, hvor de vil få en smagsprøve på det danske gymnasieliv. De skal blandt andet følge undervisningen i engelsk, idræt og musik.