En brand i en stuelejlighed forårsagede i går ved middagstid store røgskader i en etageejendom på Fabersvej i Randers. Der var tale om en mindre brand i en lejlighed i stueetagen, men den udviklede så meget, at en person, der opholdt sig på øverste etage måtte køres til Skadestuen til behandling for røgforgiftning. Brandfolkene fik hurtigt slukket branden, og efter en grundig udluftning og gennemgang af lejlighederne, kunne de returnere til brandstationen.