Mere end 300 elever fra Tradium Handelsgymnasiet i Randers og Hobro har siden februar deltaget i et aktiespil arrangeret af Sydbank. Hver elev fik stillet en million kroner til rådighed, der skulle investeres i danske aktier og investeringsforeninger. Den elev som havde den største formue den 1. april var vinder af spillet. Den bedste elev blev Christian Heron fra 2.y i Randers, der endte med en formue på kr. 1.086.234 og forrentede dermed startkapitalen på kr. 1.000.000 med 8,7 procent på blot to måneder.