Det siges, at danskerne er det lykkeligste folkefærd. Men selvom danskerne generelt er tilfredse med livet, er der stor forskel på følelsen af held i øst og vest.
 
Det viser en ny befolkningsundersøgelse som YouGow har lavet for Lotto. Undersøgelsen afslører, at Randers er Danmarks heldigste by ifølge indbyggerne.
 
 
I Randers peger knap halvdelen af indbyggerne på, at de er tilsmilet af held. Det gør randrusianerne til Danmarks heldigste, efterfulgt af Roskilde, hvor fire ud af ti føler sig heldige. Til sammenligning er det blot 30 pct. på landsplan, der har heldet med sig.