Randers Kommune, erhvervsskolen Tradium og Randers Social- og Sundhedsskole har indgået en ny et-årig aftale om at fortsætte samarbejdet om EUD10. Den erhvervsrettede 10. klasse skal få flere elever til at tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
 
Et tættere bånd mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne via den nye EUD10 har vist sig at være en god ide.
 
Efter første år har 67 procent af elever fra den særlige erhvervsrettede 10. klasse valgt at læse videre på en erhvervsuddannelse.