Som sammensætningen er nu med højde og drøjde på bygninger rundt om i midtbyen fungerer byen fint, mener Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune. Derfor bekymrer det medlemmerne, at der gang på gang bliver dispenseret fra lokal- og kommuneplaner, så byen efterhånden vil blive plastret til med høje beboelsesejendomme og dermed fjerne helhedsindtrykket
 
Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune er stiftet for at følge med i hvilke ændringer der bliver foretaget mht bebyggelse og parkanlæg i Randers kommune. Foreningen er en interesseorganisation og er derfor ikke et rådgivende organ. De kan kun håbe på, at politikerne lytter til de indvendinger og forslag de kommer med. Og det oplever man ikke i øjeblikket i foreningen.
Men foreningen har to medlemmer i bevaringsudvalget, som politikkerne lytter til, når der skal tages beslutninger vedrørende bebyggelser rundt om i kommunen. Foreningen har eksisteret siden omkring 1980 og har syv bestyrelsesmedlemmer og i alt er der omkring 150 medlemmer, der aktivt går ind i debatten om byens og kommunens udseende, når det kommer til at skifte gamle bygninger ud med nye eller helt at bygge nyt. Og specielt midtbyen er hårdt ramt af fornyelse i øjeblikket, bemærker Jan Nørskov, formand.
“Jeg synes ikke, at man tager nok hensyn til hvordan vores by er sat sammen. Som det er nu, er der en god harmoni med den gamle bydel og det nye, der er kommet til gennem de sidste mange år. Men at man så vil plastre Thors Bakke til med det ene højhus efter det andet, forstår vi ikke. Man har gang på gang dispenseret fra den oprindelige lokalplan og kommuneplan, for at kunne bygge højere og højere, for at tækkes bygherrerne”, siger han.
Også byggeriet på Kongens Ege ser nu ud til at blive højere end først planlagt, og det bekymrer også foreningen.
Angående Thors Bakke besluttede politikerne på byrådsmødet sidste mandag endnu engang at dispensere for den højde, der var bestemt i lokalplan 508, for at kunne bygge på en karré otte etager imod kun fire før. Den nye lokalplan 581 siger også at anvendelsesmulighederne til områdets generelle byggefelter ændres så byggehøjden øges, så der kan komme punkthus af op til 11 etager. Desuden hæves bebyggelsesprocenten fra max 190 til max 200. Altså en forøgelse i forhold til den tidligere lokalplan.
“Vi mener det vil gå ud over hele det præg bymidten har”, siger formand Jan Nørskov.
“Vi mener, at hvis man så gerne vil bygge op i højden, kan det foregår mange andre steder end lige i midtbyen, hvor vi har helhedsindtrykket at tage hensyn til”, fortæller han.
Foreningen er tillige utilfredse med at man ved Søren Møllersgade skole bygger klods op og ned af de eksisterende bygninger. Søren Møllersgade skole er bevaringsværdig.
“Og her har man slet ikke taget hensyn til det indtryk det nye byggeri vil have så tæt på den eksisterende bygning. Vi kan slet ikke forstå at man vil bygge så tæt, og gå på kompromis bare for at få så mange boliger ind i midtbyen som muligt”, siger Jan Nørskov.
 
En by i udvikling
Borgmester Claus Omann Jensen er slet ikke enig med foreningen i deres antagelser. Han mener at vi skal være en by i udvikling og forsøge at stagnere.
“Grunden til at der laves nye lokalplaner og dispenseres fra de eksisterende er, at vi ikke kan gå i stå. Byen skal udvikle sig. Og fra man laver en kommuneplan og en lokalplan, kan der de følgende år ske ændringer, der gør, at man bliver nødt til at ombestemme sig. Der er ikke noget, der står stille, og det mener jeg heller ikke vores by skal. Og om det er for at tækkes bygherrerne? De har jo også en økonomi, der skal hænge sammen, Og hvis vi ikke hører på, hvad de har at sige, sådan er det også. Men det er hele tiden en afvejning, og vi skal have de lange briller på og se ind i fremtiden for byens skyld”, siger borgmesteren.
Han pointerer også, at det er vigtigt for en kommune som Randers at få attraktive stærke borgere, der kan være med til at finansiere de sociale udgifter, som byen har.
Jan Nørskov mener sagtens, at byen kan udvikle sig uden at gå på kompromis med æstetikken.
“Det skal heller ikke lyde, som om vi er en flok gamle sure mænd i foreningen. Men vi mener bare, at det må kunne gøres bedre. Og hvorfor laver man en lokalplan for et halvt år efter at ændre den. Det synes vi er mærkeligt. Det er pseudodemokrati, hvis du spørger mig”.
Han har nogle gange hørt fra kommunale folk, at de ikke vil være smagsdommere på området.
“Men det synes jeg så absolut, at de skal”, siger Jan Nørskov.
 
Fast procedure
Leder af Planafdelingen i Teknik- og Miljøafdelingen, Britta Pørksen fortæller, at man i Randers ikke er specielt hurtige til at ændre lokalplaner i forhold til andre byer:
“Vi har ikke flere lokalplaner i forhold til andre byer, er mit indtryk. Og der bliver heller ikke lavet flere ændringer end andre steder. Men jeg kan godt følge tanken, at man mener at hvis planerne går i mod en lokalplan eller kommuneplan, ja så ændrer man den”, siger hun.
Det er Miljø- og Teknikudvalget der sidder med ansvaret for at lave lokalplaner i kommunen. Det er dem, der skal føre sagen videre til Byrådet, som i sidste ende beslutter, om der skal laves en ny lokalplan eller dispenseres. Men før det kommer hertil har sagen altid været i offentlig høring og det betyder at alle har ret til at komme med indsigelser omkring den enkelte sag.
“Med hensyn til Hobrovejens skole om nedrivningen af retiradebygningen (toiletbygning), er der netop lavet en lokalplan for at alle vil kunne komme til orde om nedrivningen af den bevaringsværdige bygning. Det er ikke hver gang, der bliver lavet en lokalplan, men det er politikerne, der beslutter om borgerne skal høres. Og det bliver de så i denne sag”, siger Britta Pørksen.
Foreningen for by- og landskabskultur i Randers kommune er kommet med indsigelser vedr. byggerierne på Markedspladsen og Kongens Ege. Det var i 2015, og de har endnu ikke fået svar tilbage.