Den igangværende sæson bliver den sidste i Randers HK i denne omgang for Mie Højlund. Det 19-årige stortalent, der netop har haft debut på A-landsholdet, havde en klausul i sin treårige kontrakt med Randers HK og den har hun valgt at benytte.
 
Randers HK skriver på klubbens hjemmeside at man havde givet Mie et tilbud om kontraktforlængelse, men i sidste ende faldt valget på en anden klub. I følge TV 2 Sport er der tale om Odense Håndbold.