Efter at Voldby Skole, Voldby Plejehjem og Lyngbygård ikke længere er udlejet som asylcentre, skal deres fremtid nu afgøres.

Ejendommene har indtil den 31. december 2016 været udlejet til Udlændingestyrelsen.

Sagen var på økonomiudvalgets dagsorden i denne uge og her indstillede et flertal til byrådet, at alle tre ejendomme udbydes til salg.

Mads Nikolajsen fra SF indstillede dog, at der for Lyngbygård arbejdes videre sammen med borgerne om anvendelse af ejendommen.