På lørdag fra kl. 13 til 16 åbner 13 lokale virksomheder i Mariagerfjord inden for industri og håndværk dørene for unge og deres forældre for at vise virksomhederne frem og fortælle om uddannelse og karrieremuligheder.

Med arrangementet ‘Åben Virksomhed’ forsøger Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Mariagerfjord Erhvervsråd at ændre på tendensen om, at flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse i stedet for en erhvervsfaglig uddannelse.

I Mariagerfjord vælger 19,7 % en erhvervsuddannelse.