Nedrivningen af det lukkede Kærsmindebad i Randers er en kompleks opgave.

Politikerne ventes inden længe at vedtage den lokalplan, der skal åbne for boliger i området, og når det er sket kan nedrivningen begynde.

Der er fundet tungmetaller, PCB og asbest i materialerne i bygningen.

Det fordyrer både selve nedrivningen og bortskaffelsen af affald.

Politikerne i Miljø og Teknikudvalget skal nu drøfte selve anlægsbevillingen. Det sker torsdag, men som et lukket punkt.