27 øre adskilte Venstre og Socialdemokratiet i at indgå et budgetforlig. Sådan skriver Simon Ødegaard Simonsen fra Venstre i et læserbrev 17. oktober 2017. Vi konstaterer, at Venstre havde muligheden for at indgå et bredere forlig men valgte alligevel det smallest mulige flertal. Venstre og DF sparer endnu engang på vores børn, unge, ældre, handicappede osv. – selvom Venstre gik til valg på at ville det brede samarbejde – og selvom Venstre er enig i, at kun de færreste ville have noget imod at betale 27 øre. Vi undrer os såre, for SF Randers var parate til at være med i et budgetforlig, som ikke nødvendigvis betød skattestigninger. Vi ville først og fremmest fjerne rammebesparelserne, tilgodese velfærden og særligt give skolerne et tiltrængt løft. Det var der penge til. Men Venstre valgte en anden vej. Vi foranlediges til at spørge, hvad har Venstre imod velfærd? Hvad har Venstre imod brede forlig?

Charlotte Broman Mølbæk
Byrådsmedlem for SF Randers
Bakkestjernedalen 2
8930 Randers Nø