Det helt store drama i denne valgperiode i Randers Byråd skete, da tre udvalgsformænd blev frataget deres poster i forbindelse med en omkonstituering.

Efterfølgende har de hevet Randers Kommune i retten for at få beslutningen ophævet eller erklæret ulovlig.

En af politikerne Kasper Fuhr Christensen har nu anmodet om en status på retssagen.

Status behandles i byrådet på mandag, og af et bilag fremgår det at retssagen er berammet til hovedforhandling den 6. og 7. februar 2018.