Beboerne i Stevnstrup og omegn kan nu se frem til, at den populære sundhedshøjskole i Randers Kommune begynder at tilbyde hold i samarbejde med byens lokale idrætsforening. Med den nye afdeling i Stevnstrup findes Sundhedshøjskolen nu i seks lokalområder i kommunen, og mere end 500 borgere har været aktive på holdene i de forløbne knap to år. Holdene inkluderer blandt andet livsstilshold, ryghold og rygestopforløb.