Har du et sæt gammelt porcelæn eller bestik i skabet, som du ikke bruger mere men ikke kan nænne at smide væk? Så har du muligheden for at give det videre til nogen, der gerne vil bruge det.

Plejecenteret Aldershvile i Havndal ønsker sig nemlig en masse gammelt porcelæn, som de kan bruge i deres nye køkken.

”Det gamle porcelæn er genkendeligt for vores beboere, og det gør især en forskel for mennesker med demens,” fortæller Mona Mikkelsen, SOSU-hjælper og frivilligguide på Aldershvile til Randers Kommunes hjemmeside.