En 34-årig mand blev  i går formiddag anholdt og sigtet for at have været i besiddelse af en ulovlig kniv under noget uro på Middelgade i Randers.

Flere vidner beskrev, hvordan to mænd havde været oppe at slås, og at den ene pludseligt havde hentet en kniv. Senere smed han kniven fra sig, som en borger samlede op.

Politiet fik anholdt den 34-årige på en bænk på Slotspladsen og sigtede ham for brud på knivloven.