Meget bekymrende.

Sådan skriver Randers Kommune om antallet af støjramte boliger langs E45 i et høringssvar til Forslag til Støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023.

Antallet af støjramte boliger langs E45 gennem Randers er steget med over 150 boliger siden sidste kortlægning i 2010.

Kommunen konstaterer samtidig, at der er 3 delstrækninger ved Randers, hvor kortlægningen viser, at der er et stort behov for etablering af støjafskærmning.