Vagtcentralen skal ikke topstyre og reddere skal handle.

Det slår den ansvarlige for AMK Vagtcentralen, præhospitaldirektør Thomas Balle Kristensen fra Region Midtjylland fast til Amtsavisen.

Det sker efter flere eksempler fra Ørsted, hvor Falck-reddere ikke har handlet og trådt hjælpende til ved ulykker, når de blev varskoet uden om AMK vagtcentralen.

– Der skal ingen tvivl herske om, at reddere skal handle, også uden at AMK vagtcentralen først er orienteret, hvis det er nødvendigt, siger Thomas Balle Kristensen.
  

Nu vil regionen bruge sagerne fra Ørsted til at se på, om noget kan gøres anderledes fremover.