Flere har efterlyst viden om vores nyeste skulptur. Her er forklaringen på Bar Roma, der er faldet på Thors Trappe.

Erik A. Frandsen var på en arkitektonisk dannelsesrejse til Italien, hvor han besøgte 15 italienske landsbyer. Her fandt han Bar Roma, der er en forslidt bar i den lille landsby Tresigallo.

Med sine overdimensionerede, for alt overflødigt rensede, marmorbygninger ses den som fødestedet for italiensk rationalistisk og fascistisk arkitektur.

Byen er resultat af en kæmpe sanering fra 1927-1934, hvor den daværende landbrugsminister for det fascistiske regime Edmondo Rossoni satte sig for at skabe en utopisk idealby.

Byen skulle modvirke den stærke udvandring fra landet på grund af ekstrem fattigdom og en høj arbejdsløshed. I dag virker byen som en forladt spøgelsesby.

Mens Tyskland efter krigen slettede sporene fra nazismen, lever italienerne side om side med arkitekturen, billederne og symbolerne fra den fascistiske tid under Mussolini.

Erik A. Frandsen vil tvinge dig til at forholde dig til den.

»Jeg er optaget af at undersøge, hvad der sker med kunst i det offentlige rum,« siger Erik A. Frandsen til Politiken.

Erik A. Frandsens overordnede intention med sit værk, Bar Roma, er at udfordre de bevægelser og strømninger, som sætter spørgsmålstegn ved hierarkier i samfundet. Frandsen betegner det selv som demokratisk kunst.

Selv har han ingen interesse for fascismen. Men han blev fascineret af, hvordan mennesket gennem tiden på vidt forskellig vis – og af vidt forskellige grunde stiler efter og rækker ud mod det sublime eller det utopiske. Som man blandt andet gjorde i fascismen.

Ikke ligegyldig

»Det værste der kan ske er, at statuen bliver ligegyldig. Netop derfor er den ansigtsløs og væltet, så den kan få dine tanker i gang. Den iscenesætter et forventningsbrud. Så kan du tænke på væltede Lenin-statuer, en væltet buste af en godsejer, der er blevet rig på grund af slaver – Hans Egede, der i nogens øjne, koloniserede Grønland. Eller hvad med en væltet statue af Putin,« forsøger museumsdirektør Lise Jeppesen at forklare det.

»Den er ansigtsløs, fordi den ikke er rettet mod bestemte personer. Den skal ikke udpege bestemte skurke, men er en bred kritik. Det handler jo ikke om en navngiven kritik af Mette Frederiksen eller Torben Hansen, eller en slave-godsejer. Det handler om den usikre verden vi befinder os i, med krig, corona og magthavere der bruger monumenter og sociale medier til egen fordel, eller lader ting forfalde,« lyder en meget komprimeret forklaring.