En 7-årig pige og hendes mor fik i går ved 16-tiden en ubehagelig oplevelse, da de var ude at handle i Føtex på Mariagervej i Randers.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

En meget solbrun mand iført helt korte cowboyshorts henvendte sig til den 7-årige pige og bukkede sig, ifølge moderen, sådan ned, at hans lem kom til syne under shortsene.

Moderen skyndte sig at gå væk med datteren, inden hun ringede til politiet.

Manden beskrives som cirka 60 år.