Fra torsdag i næste uge kan unge i Randers Kommune anonymt fortælle om deres udfordringer og problemer, når siden Cyberhus åbner en lokal chatfunktion.

Cyberhus er et internetbaseret tilbud til unge, der gerne vil være helt anonyme, når de er klar til at åbne op om deres udfordringer.

Her kan unge i Randers Kommune chatte med en rådgiver fra lokalområdet. Formålet er, at rådgiverens viden om lokale tilbud kan komme de unge til gode.

Den lokale funktion på cyberhus.dk har åbent hver torsdag fra kl. 16 til 18, og altså første gang torsdag 4. oktober.