Børn og voksne, der gerne vil fordybe sig i naturen langs Gudenåen, kan godt begynde at glæde sig. Det samme kan naturgæster, der ønsker en stille naturoplevelse – og borgere med handicap, der savner bedre tilgængelighed til naturen.

Bestyrelsen i AAGE. V. JENSEN NATURFOND har nemlig besluttet at bevillige godt 6,5 millioner kroner til at forbedre tilgængeligheden og naturoplevelserne for brugerne i Gudenåengene ved Randers.

I Vorup og Hornbæk Enge, som AAGE. V. JENSEN NATURFOND ejer, vil der blandt andet blive etableret fire udsigtsplatforme.