Der er stor konkurrence om angrebspladserne hos Randers FC, og derfor har klubben nu valgt at udleje Marcus Mølvadgaard til Hvidovre indtil sommerpausen.

– Hvis Marcus skal udvikle sig yderligere, så kræver det mere spilletid. Det håber vi, at han kan få en masse af i Hvidovre, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen.

Det er målet, at Mølvadgaard kan vende tilbage endnu stærkere efter sæsonen.

Randers FC har blandt andre Marvin Egho, Benjamin Stokke, Mikael Boman og Emil Riis til at kæmpe om angrebspositionerne.