I går morges ved 8-tiden skete der et færdselsuheld på Bøsbrovej i Randers.

En 39-årig mand drejede sin varevogn med trailer ind ad en indkørsel men overså en 35-årig kvinde, der kom cyklende lige ud.

Kvinden røg ind under traileren og blev efterfølgende kørt til skadestuen med smerter i skulderen.

Det kunne dog have gået en del værre, hvis kvinden ikke haft cykelhjelm på, da hun også blev ramt i hovedet. Hjelmen flækkede, men heldigvis slap hun umiddelbart uden hovedskader, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.