Det var en landing direkte på fødderne i Klatreautomaten – 13 meters fald – 1. december sidste år, der satte en stopper for Kim Djernæs Frandsens aktive liv – og det går kun langsomt fremad

 

Og ja – så er han blevet lavere.

“Og jeg var ikke for høj i forvejen. Jeg har fået et sammenfald i ryggen og mine hælpuder har jeg næsten heller ikke mere. Det er blevet til 2,5 centimeter, og det må jeg lære at leve med”, fortæller han til Din Avis, der besøgte ham i hjemmet, hvor han forsøger at fordrive tiden i sin kørestol – græsset kan han ikke slå – han kan ikke stå, gå eller sidde ret meget, men han er blevet skrap til at køre i kørestol.

‘”Det joker jeg lidt med, at det har jeg altid drømt om at være god til”, griner Kim.

Han har heldigvis stadig det gode humør, som han også mødte avisen med på hospitalet i december umiddelbart efter faldet.

“Jeg er en meget positiv person og ser altid mulighederne frem for begrænsninger. Så jeg forsøger bare at få det bedste ud af det – men jeg er også meget stædig”, siger han.

Og det handler om at være vedholdende, for hele erstatningsdelen halter. Nøjagtig som han havde frygtet.

 

Skaden kan gøres op til december

Han var lørdag 1. december kørt en tur med sin søn Malthe, for at få nogle oplevelser. Malthe er handicappet – han har blandt andet en kromosomfejl, og er glad for gode oplevelser. Kim fik en sms fra en kammerat om, at de kunne tage i Klatreautomaten – så det gjorde far og søn.

Denne dag var det mest børn, der klatrede, og Kim besluttede, at det skulle sønnen også. På med sikkerhedsudstyr, der bliver monteret og kontrolleret af Klatreautomatens instruktører og op i højden. Malthe var dog ikke vant til at komme så langt op, så han turde ikke rapelle ned igen. Kim besluttede sig for at kravle op efter ham – blev iført seler, og da han nu var i gang, kunne han lige så godt tage en klatretur alene. En ting havde han dog ikke – og det var udfyldt den erklæring, at man påtager sig ethvert ansvar ved klatringen. Altså ved småskader.

“Man kan ikke fraskrive sig et ansvar, hvis der sker en ulykke som denne”, siger Kim.

“Jeg har snakket med én, der arrangerer klatreevents, og han har fortalt at i Danmark, kan klatresteder ikke fraskrive sig ansvar for alvorlige skader ved at den person, der klatrer underskriver en erklæring – det kan man derimod i Norge”, fortæller Kim Djernæs Frandsen.

Han landede på fødderne, og benene foldede sig sammen, så knæene ramte hans brystben, der brækkede. Begge hans hæle blev knust ved faldet – ligeledes brækkede tre tæer i højre fod – det samme gjorde fire lændehvirvler.

Og der er siden kommet et sammenfald i ryggen, der altså har gjort, at han er blevet 2,5 centimer lavere.

 

Kommet langt

Han arbejder ud fra at komme så langt i sin genoptræning som muligt. Derfor træner han tre gange to timer om ugen hos en fysioterapeut på Træningscenter Møllevang – og han kører på.

“Forleden sagde hun, at jeg skulle cykle i ti minutter og så gik hun. Da hun kom tilbage cyklede jeg stadig derudaf med sved på panden og så råbte hun stop, stop hvad laver du”, griner Kim.

‘”Jeg har svært ved at begrænse mig for jeg har altid været meget aktiv – og jeg satser på at komme så meget ovenpå, som jeg kan”, siger han.

Han tror, at han allerede – trods alt – er kommet lang vej, fordi han lever meget sundt og spiser masser af proteiner – det er med til at holde kroppen sund og stærk. Og så var han i god fysik form, da ulykken skete. Og så er han taknemmelig for at han har livet i behold.

Og så får han alt den støtte og kærlighed han har brug for fra familien derhjemme.

Tiden efter indlæggelsen har ikke været sjov for Kim. Han er meget begrænset i sit sociale liv.

“Hele mit netværk før ulykken lå i de lokale idrætsforeninger, og jeg har været med i “Rigtige mænd løbet” fra start. Nu kan jeg ingenting og kommer ikke nogen steder. Jeg er også blevet skiftet ud på holdet til “Rigtige mænd løbet” – det er ikke sjovt”, fortæller han.

Han bevæger sig kun ud, når han skal til psykolog, kiropraktor eller genoptræning – benene og ryggen kan ikke holde til så meget, så ikke engang græsslåning, kan der findes styrke til.

“Herhjemme sidder jeg altid i kørestol for at skåne mine fødder og ben. Jeg kan godt gå med krykker – ja faktisk er jeg hurtig på benene, men jeg må ikke belaste fødderne ret lang tid af gangen, så jeg kommer heller ikke udenfor bygrænsen, for jeg kan ikke køre så langt i bil. Faktisk er jeg meget begrænset”, siger han.

Han går til psykolog for at finde ud af om han har fået et traume efter ulykken, men det mener både psykolog og Kim selv, ikke at han har – han har sit gode humør. Anderledes ser det ud med sønnen, der var vidne til ulykken.

“Han kan vågne op om natten og græde, og vi kan slet ikke trøste ham. Forleden faldt han ned fra et træ i skolen, og pædagogerne kunne slet ikke trøste ham – han blev ikke sig selv igen, før han så mig”, fortæller Kim.

 

Skruer i hælene

Kims hæle blev knust ved faldet, da han landede på fødderne – det har betydet at hælene nu er skruet sammen med fem-syv skruer i hver hæl. Han har næsten ikke noget hælpude tilbage, hvilket betyder at knoglerne ligger lige under huden, så han kan mærke knoglerne hver gang han træder ned – en stikkende fornemmelse. Derfor går han heller aldrig uden sko – og er i øjeblikket ved at få lavet specialsåler hos en bandagist.

“Jeg synes, jeg kan mærke skruerne, når jeg går. Og når jeg lægger mig i sengen, gør det ondt i mine hæle, når de rører madrassen – indtil jeg får lagt mig til rette. Det er en belastning. Først til december – altså et år efter ulykken, vil de kunne sige, om det er permanent. Indtil da kan det udvikle sig til det bedre – og jeg gør mit til, at det vil ske”, fortæller Kim.

Derfor kan der heller ikke sættes en méngrad på hans skader, før der er gået et år. Og derfor kan han heller ikke få en eventuel erstatning fra sit forsikringsselskab.

 

Forsikringskamp

Hans advokat arbejder i øjeblikket på, at Klatreautomaten og producenten af faldsikringen, der svigtede, skal påtage sig ansvaret – men det vil de ikke.

“Det er ikke ejerne af Klatreautomaten, den er galt med – Louise og Kim har kun udvist den største medfølelse for min situation. Det er deres forsikringsselskab Alm. Brand, og producenten Safeclimb der ikke vil anerkende skaden som en ulykke. De mener derimod at det var et hændelig uheld. Så der er lang vej. Nu stævner vi dem begge. Men fordi Safeclimb er en engelsk producent, kan det blive endnu vanskeligere, fordi Storbrittanien er jo ved at forlade EU. Så det er slet ikke sikkert at de kan drages til ansvar, da det, hvis de forlader EU, vil det være britisk lovgivning de skal stævnes efter. Så jeg skal til at hyre en engelsk advokat, for at køre sagen videre. Det er meget op af bakke”, fortæller Kim.

“Og der kan jo blive en tvist med Klatreautomatens forsikringsselskab, fordi jeg ikke fik skrevet papiret under for mig selv”, fortæller Kim videre.

Det kan blive Kims held.

Dokumentet som man skriver under, når man klatrer i Klatreautomaten, har blandt andet følgende ordlyd:

“KlatreAutomaten har ansvaret for al sikkerhed, udstyr og klatreaktiviteter. Disse er godkendt af ForceTechnology.

Jeg (som gæst) accepterer, at jeg har ansvaret for min egen og mine børns/unges færdsel rundt i KlatreAutomaten. Lyt og forstå instruktionen nøje.

Jeg accepterer, at der kan være en risiko forbundet med klatring ift. evt. skader/skrammer på mig selv og mine personlige genstande”.

Klatreautomaten holder stadig lukket efter ulykken.