Det seneste døgn er der anmeldt fire indbrud i Randers og opland. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

På Mipelvej i Randers NV har der været indbrud mellem lørdag den 20/7  klokken 15.00 og søndag den 21/7 klokken 09.00.

De resterende tre indbrud blev opdaget i går men kan stamme helt tilbage fra start- og midt-juli, det tidligste fra den 9/7. Det drejer sig om indbrud på Villadsgyde i Ebeltoft, på Oldvej i Hejlskov ved Mørke og på Lærkelunden i Auning.