En 29-årig kvinde fra Randers er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for 49 bedrageriforhold, der har fundet sted i perioden fra oktober 2017 til juli 2019.

Via app’en Reshopper har kvinden sat børnetøj- og udstyr til salg.

Kvinden har herefter solgt varerne til en række forskellige personer, uagtet at hun aldrig har været i besiddelse af dem, oplyser Østjyllands Politi.

Samlet set løber svindlen op i ca. 50.000 kroner.

Under grundlovsforhør tilstod kvinden alle 49 forhold.