I Randers har Udviklingsudvalget på det netop afholdte møde sagt god for en huslejestigning på knap 37 procent i en boligafdeling.

Men beboerne har selv sagt god for stigningen. Deres boliger trænger nemlig i den grad til en modernisering.

Der er tale om 24 3-værelses boliger på 112 kvm hos Møllevænget & Storgaarden på Infanterivej.

Her planlægges der modernisering af køkken, bad, gæstetoilet samt etablering af ventilation.

Projektet koster godt 10 millioner kroner.

Da huslejen stiger mere end 15 procent, skulle projektet behandles politisk, og Udviklingsudvalget har altså sagt ok.

Radikale Venstres Mogens Nyholm begærede sagen i byrådet.