I mændenes basketliga var Randers Cimbria i aftes en tur i Næstved, hvor klubben hentede en sikker sejr.

Det skete med 98-79, altså med 19 point.

Den 22-årige franskmand Jonathan Jeanne – også kaldet ” Air France ” – var altdominerende og Næstved kunne ikke stoppe ham.

Den 2 meter og 18 centimeter høje center sluttede kampen med hele 38 points på 28 minutter! skriver Cimbria på Facebook.

Med sejren konsoliderede klubben 1. pladsen i ligaen.

Næste kamp er på mandag hjemme mod Bakken Bears.